torsdag den 3. september 2015

SALAT FROKOST PÅ GLAS. GLUTENFRI OG LAKTOSEFRI.



Salat Frokost på Glas


Jeg nærer en stor kærlighed til sylteglas. Jeg servere ofte mine retter portions anrettet i sylteglas. Jeg synes de er smukke, hyggelige, præsenterer maden perfekt og så er de praktiske. 

For nyligt falt jeg over denne skønne kogebog af Anette Harbech Olesen. 


En skøn kogebog, med nemme og dejlige retter også selvom man ikke lige har fokus på sit kolesterol. Jeg blev inspireret af bogen, til at lave mine egne salatfrokoster på glas. Det er en nem, billig og praktisk løsning, særligt hvis man bruger rester fra aftensmaden. Man kan endda lave et par salater af gangen, da de holder sig fint, så længe glasset er lukket og opbevaret på køl. 

Dagens Salat på glaser lavet med nudler og grøntsager, fra gårsdagens nudelsuppe. Jeg var så smart, at jeg lige lavede salaten, i forbindelse med aftensmaden. Jeg havde skåret lidt ekstra grøntsager og brugte lidt nudler der blev til overs. Nemt, billigt og sundt. Bemærk, at jeg har brugt fuldkornsnudler. Almindelige nudler er lavet af hvede uden kim og skaldele og har derfor ingen særlig næringsværdi. Man kan med fordel skifte de almindelige nudler ud med, nudler lavet af fuldkornsmel, af soya eller som i dette tilfælde nudler lavet af brune ris. Dermed er de også glutenfri. 


Vegetar/Veganer Tip:

Til dressingen har jeg blandt andet brugt fiskesovs. Er du vegetar eller veganer, kan du med fordel udskifte fiskesovsen med lidt tørret knust tang eller ekstra soya. 

GOD APPETIT


Ingredienser/ redskaber:

Et 500 ml syltetøjsglas med tætsluttende låg.

1 dl fuldkornsnudler evt. glutenfri.
1 dl frisk spinat.
1 gulerod
1 dl solsikkespirer
1/2 forårsløg.
1 spks sesamfrø, gerne uafskallede, da nærings værdien hermed er større.
1 spsk ristede løg,evt glutenfri

Dressing:
saften fra 1/2 citron/ lime
1 spsk soya, evt. glutenfri.
1 tsk fiskesovs
1 tsk sesamolie
1/2 tsk agavesirup, eller andet sødemiddel.

Fremgangsmåde:

Pisk/ ryst dressingen sammen.
Skær gulerødder i mundrette , små , bidder.
Skær spinaten i grove stykker.
Snit forårsløget i fine ringe.
Skær solsikkespirer midt over. 
Byg salaten op i lag:
Start med nudler, og fortsæt derefter med de forskelige ingredienser, og afslut med sesam og ristede løg.
Hæld dressingen over.
Sæt låget på glasset, og opbevar din salat på køl, så vidt muligt, frem til den skal spises.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar